Østjyllands Politi: Nyt fra Malling - søndag den 2. august

dato

Malling er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Ingen grundlovsforhør.

 

Færdsel

Lørdag d. 01/08, kl. 13.04, skete der et færdselsuheld på Østergårdsvej, 8355 Solbjerg, idet en 55-årig mandlig billist fik et ildebefinde og med lav fart kørte ind i en betonvæg. Ingen personskade og kun ringe materiel skalde.

Lørdag d. 01/08, kl. 14.14 på Kongevejen i Aarhus, kørte en 33-årig mandlig billist mod nord. Bilen slingrede voldsomt og flere biler måtte undvige for at undgå påkørsel. Den 33-årige mandlige billist standsede midt på Kongevejen og bakkede pludselig med høj hastighed og påkørte derved en 37-årig mandlig billist. Der skete kun materiel skade. Den 33-årige mandlige billist blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer. Han blev anholdt og medtaget til politistationen for at få taget en blodprøve. Han blev derpå løsladt.

Lørdag d. 01/08, kl. 17.09 blev en 53-årig mand tilbageholdt af en anmelder. Den 53-åruge var kørende på en lille knallert. Ved politiets ankomst blev den 53-årige anholdt og sigtet for spirituskørsel på Trankær Mosevej, 8310 Tranbjerg. Ligeledes blev knallerten konfiskeret, da det var tale om en 3. gangs forseelse.

Lørdag d. 01/08, kl. 11.19 førte en 20-årig mand personbil på Åby Ringvej, 8210 Aarhus V uagtet, at han ikke havde førerret.

Lørdag d. 01/08, kl. 18.19 førte en 28-årig mand personbil på Åboulevarden, 8000 Aarhus C uagtet, at han ikke havde førerret.

Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds


På Havrevænget, 8340 Malling begået mellem tirsdag d. 28/7, kl. 15.00 og lørdag d. 01/08, kl. 13.00.
På Bygvænget, 8340 Malling begået mellem tirsdag d. 28/7, kl. 10.00 og lørdag d. 01/08, kl. 18.00.
Kilde: Østjyllands Politi