Viby-Rosenvang Dagtilbud, Hurlumhejhuset søger en pædagog i vores børnehavgruppe

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Viby-Rosenvang Dagtilbud, Hurlumhejhuset søger en uddannet pædagog

Har du øje for små og store fællesskaber, motiveres du af at skabe spændende og udviklende læringsmiljøer? Er du klar på en hverdag med høj faglighed, nærvær og små stjernestunder? For så har du nu mulighed komme med på vores hold i Hurlumhejhuset.
  

Hurlumhejhuset søger en uddannet pædagog. Der er tale om en fast stilling på 30 timer. Vi håber, at du kan starte d. 1.09.2023, men vi venter gerne på den rigtige😊

Om os:

Hurlumhejhuset er en lille afdeling med 47 børn og 10 medarbejdere. Vi bor i et lyst hus, med en dejlig legeplads og et skønt lokalområde. Hurlumhejhuset er 5 år gammelt, så vi er midt i en spændende proces hvor vi er ved at opbygge en stærk ”Vi-kultur”, hvor børnemiljøer, børneperspektivet og arbejdsmiljø er i centrum. 


Alle børn er tilknyttet en fast stue, med fast tilknyttede medarbejdere. 

Vi er optagede af at skabe gode inspirerende læringsmiljøer gennem hele dagen med udgangspunkt i barnets perspektiv, og vi har særligt fokus på at guide, vejlede og understøtte børnefællesskaber, idet vi anser legen som et vigtigt redskab til barnets udvikling, trivsel, læring og dannelse. 


Vi er en personalegruppe der består af både erfarne og nyligt uddannede pædagoger, samt dygtige og engagerede medhjælpere. Vi prioriterer det gode humør højt, hvilket både afspejles i stemningen i huset, og i tilgangen til arbejdet og det gode arbejdsmiljø.

Vi lægger stor vægt på et gensidigt godt samarbejde med forældre, hvor tydelig, respektfuld og anerkendende kommunikation er grundlæggende for at skabe det bedst mulige samarbejde omkring børneres trivsel, læring, dannelse og udvikling.

Vi har fokus på pædagogisk udvikling og faglig refleksion og vi arbejder kontinuerligt med at udvikle det pædagogiske læringsmiljø. Vi elsker at være ude, og prioritere dette ”rum” meget. Vi har b.la. en ugentlig båldag, hvor vi sammen i hele huset laver mad.

Hurlumhejhuset har nogle gode lyse rammer, en masse glade børn, en engageret forældregruppe og god personalegruppe. Vi mangler bare dig.

Om dig:

Som ansat i Hurlumhejhuset er man ansat i hele huset, og vi forventer derfor at du vil arbejde med hele børnegruppen fra 0-6 år, da vi hjælper hinanden på tværs hvis det er nødvendigt. Stillingen er i vores ”store” børnehavegruppe, med børn fra 4 til 6 år. Vi arbejder meget med overgangsarbejdet, hvilket vi håber du kan være med til at kvalificere det løbende.

Vi søger en pædagog som:

Brænder for at give børnene nærvær og tryghed hver dag.

ELSKER at være ude

Har mod på at arbejde i en institution i udvikling – og bidrage dertil.

Har øje for både små og store fællesskaber

Hviler i sig selv, er nærværende, anerkendende og inkluderende i mødet med børnene.

Kan organisere meningsfulde pædagogiske læringsmiljøer - og samtidig kan følge og understøtte børnene i deres leg. 

Er i stand til at tage ansvar og ejerskab over egen, såvel som fælles praksis.

Er i stand til at arbejde selvstændigt med dagens struktur, forældresamarbejdet og bevare roen i pressede situationer.

Er fagligt velfunderet og tør bringe det i spil i bestræbelsen på udvikling af både samarbejde og pædagogik.

Evner at reflektere over egen og kollegaers praksis og være nysgerrig på dette.

Værdsætter samarbejdet mellem forældre og kolleger og vil bidrage til at udvikle og sikre det fælles engagement og samarbejde. 

Besidder stabilitet, selvstændighed, fleksibilitet og engagement.

Bidrager til det gode arbejdsmiljø, med godt humør og god energi.

Derfor skal du vælge os:

Vi vægter fællesskabet og samarbejdet højt, hvor vi hjælper hinanden i en travl hverdag.

Vi lægger vægt på at skabe tryghed, nærhed, omsorg og et udviklende børnemiljø.

Du får fagligt dygtige og engagerede kolleger.

Vi er en arbejdsplads med fokus på hele husets trivsel.

Du får indflydelse ind i dagligdagen.

Du får mulighed for faglig udvikling.

Vi reflekterer over praksis og øver os kontinuerligt i at stille nysgerrige og undrende spørgsmål til hinanden.

Løn og ansættelsesvilkår: 

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. 

Ugentligt timetal: Deltid 
 

Hvis du vil vide mere:

For yderligere oplysninger ift. stillingen, kan du kontakte Pædagogisk Leder Helene Bøgehøj Schibsbye på tlf. 29 20 40 19 – Du må også meget gerne komme på besøg:-)


Ansøgning: Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 03.07.2023


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Vidtskuevej 31, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/viby-rosenvang-dagtilbud-hurlumhejhuset-soger-en-paedagog-i-vores-bornehavgruppe/vcl21z/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855721

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet