BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I begyndelsen af juni 2022 tog vi imod de allerførste indflyttere her i Botilbuddet Nygårdsvej og er kommet godt fra start. Vi tager løbende imod nye indflyttere og medarbejdere, sammen er vi i proces med at udvikle den faglige indsats i tilbuddet.
Om jobbet:
Vil DU være med i denne spændende proces, så er er det nu du skal sende din ansøgning!
Vores speciale er arbejdet med mennesker, med svære psykiske vanskeligheder, de fleste har også en rusmiddelafhængighed. Der er tale om mennesker som er udfordret i forhold til at tage vare på egne fysiske, psykiske og sociale behov, og som har problemer med at klare sig i egen bolig og derfor har behov for tilstedeværelsen af medarbejdere døgnet rundt. Aldersmæssigt er de mennesker der bor i tilbuddet fra 18 år og op efter.
Det er derfor vigtigt, at du ser det som din fornemmeste opgave at understøtte mennesker i et meningsfyldt hverdagsliv med fokus på anerkendelse, inklusion, kvalitet og nærhed.
Vi arbejder blandt andet med Åben Dialog, LA2 og Harm Reduction – som alt sammen bidrager til en recovery-understøttende rehabiliterende indsats. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start, men at du har lyst til at lære og mod på at være en del af et botilbud, hvor faglighed, tillid, håb og ligeværdighed går hånd i hånd. Rutiner samt tydelig og målrettet kommunikation er en del af den pædagogiske praksis, og dine evner til at skabe struktur og trygge rammer er vigtige, så de mennesker der bor i tilbuddet mødes af ro og stabilitet.
Fagfagligheden er vores udgangspunkt – tværfagligheden er central
Vi vægter samarbejdet med kolleger højt, hvilket betyder fælles refleksioner og en interesse for at sætte sin egen praksis på spil. Medarbejdergruppen består af sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, ergoterapeuter, PEER-medarbejdere og en pædagogisk assistent. Vi skal arbejde på tværs af fagligheder og alle bidrage til at løfte hverdagens opgaver, store som små. Det betyder konkret, at du kommer til at indgå i tværfaglige teams, men også at hverdagen inkluderer fx at hjælpe med personlig pleje, koordinering med samarbejdspartnere osv.
Din profil:
Det vigtigste er, at du har lyst til arbejdet med mennesker med yderst komplekse problemstillinger og er motiveret for at være med til at skabe et botilbud, hvor det faglige udgangspunkt er, at beboerne er eksperter i eget liv og gør deres bedste ud fra de forudsætninger de har. Det er vigtigt at du brænder for den sundhedsfaglige indsats i det recovery-understøttende rehabiliteringsarbejde, med særligt fokus på sygeplejefaglige fokusområder og lighed i sundhed.
Du uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, og i din ansøgning vil vi gerne læse konkrete eksempler på, hvordan du:
- bruger din faglighed i samarbejdet med mennesker, der har brug for støtte.
- aktivt og selvstændigt vurderer, hvad du skal gøre i en kritisk situation, f.eks. hvis én beboer reagerer fysisk og voldsomt.
- har gode samarbejdsevner og bidrager til det kollegiale fællesskab
Det er kun en fordel, hvis du har andre evner eller en hobby, du har lyst til at bringe i spil med beboerne på jobbet fx musikalsk, kreativt eller lignende.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37 timer.
Arbejdstiderne vil både være om dagen, aften og natten, hverdage og weekender. Medarbejderne arbejder henholdsvis hver 2. eller hver 3. weekend.
Det VIGTIGT at du trives med at have vågent nattearbejde, da det er en del af opgaven her på Botilbuddet Nygårdsvej. Du vil indenfor et 12 uger rul, have ca. 6-7 vågne nattearbejdstider.
Vi er optaget af hvad der danner de bedste forudsætninger for at kunne støtte menneskerne der bor i tilbuddet i deres hverdagsliv. Vi tror på at indsatsen omkring og samarbejdet med dem fungerer bedst når alle medarbejdere har en forståelse for og et kendskab til deres trivsel og døgnrytme, både om dagen, aftenen og natten.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Leder Kathrine Hjelmerud tlf.nr.: 51 57 66 40
Faglig Koordinator Eva Maria Lauridsen tlf.nr.: 51 57 55 04
Paragrafferne bag Botilbuddet Nygårdsvej
Botilbuddet Nygårdsvej er et socialpsykiatrisk rehabiliteringstilbud i henhold til Lov om social service § 107 (midlertidigt botilbud) og § 108 (længerevarende botilbud) samt § 82c (korttidspladser). Botilbuddet i Højbjerg er nyrenoveret og består af fællesområder, 17 lejligheder og tre møblerede korttidsboliger.
Du kan læse meget mere om Botilbuddet Nygårdsvej på denne side: Botilbuddet Nygårdsvej (aarhus.dk)
Ansøgning:
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: fredag d. 30. juni 2023
Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 6. juli 2023
Om os
Botilbuddet Nygårdsvej hører under Center for Botilbud, som består af 20 socialpsykiatriske botilbud under servicelovens § 85, § 107 og § 108. De ansatte i Center for Botilbud har forskellige faglige baggrunde og centret er uddannelsessted for flere uddannelsesretninger. Der er derfor også en forventning om, at alle ansatte i Center for Botilbud udover at bidrage til kerneopgaven også bidrager til at sikre et godt læringsmiljø for de studerende.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
30-06-2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Nygårdsvej 1 A, 8270 Højbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/sygeplejersker-og-social-og-sundhedsassistenter-til-helt-nyt-botilbud-for-borger/uuxfjz/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841474