BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Socialfaglig rådgiver til Aarhus Krisecenter
Vi møder vi altid den enkelte med værdighed, respekt og ligeværd.
Vi har på Aarhus krisecenter fået en sjælden åbning i form af et barselsvikariat. Vikariatet løber fra den 01-09-2023 og 9 måneder frem, med en evt. kortere forlængelse. Vi søger derfor en dygtige socialfaglig rådgiver/pædagog. Der er tale om en tidsbegrænset stilling/barselsvikariat på 37 timer ugentligt i en døgnfunktion. Arbejdstiden er i døgnturnus med dag-, aften- og døgnvagter. Der er ca. en vagt hver 3. weekend og det er muligt at bytte vagter indbyrdes. Vi vægter et særligt godt arbejdsmiljø og fællesskab i medarbejdergruppen.
Aarhus Krisecenter er i henhold til Servicelovens § 109 et midlertidigt bosted for voldsramte kvinder og deres børn. Der er plads til 14 kvinder og deres børn op til 18 år. Vi er i alt 13 fastansatte på krisecenteret.
8 socialfaglige rådgivere, 3 socialfaglige børnerådgivere, en administrativ medarbejder, en forstander og en håndfuld faste vikarer og frivillige.
Som socialfaglig rådgiver bliver du, sammen med en kollega kontaktperson for ca. 4 kvinder/beboere, og i samarbejde med kvinden, er du med at igangsætte en udviklingsproces, hvor kvinden bliver i stand til at leve et liv uden vold, med henblik på at opnå en bedre tilværelse, både fysisk, psykisk, socialt. Dette er vores kerneopgave og sker dels gennem individuelle samtaler, gruppesamtaler for husets beboere samt tilstedeværelse og opstående relationer, på fællesarealerne.
Du vil skulle indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med teamet omkring den enkelte familie, samt inddrage familiens professionelle og private netværk. Samarbejdsmøder vil primært finde sted på Aarhus krisecenter, men der kan også forekomme møder ude af huset fx i Familieretshuset.
Som socialfaglig rådgiver skal du afholde visitationssamtaler med nye familier, tage godt imod og indskrive dem på Krisecenteret. Tage imod henvendelser til Aarhus Krisecenter og registrerer disse. Samt telefonisk rådgivning til voldsramte kvinder.
Dit arbejde vil også indebære, at du dagligt skal føre elektronisk journal og hurtigt ved behov, kunne udfærdige skriftlige underretninger, krisecenterfaglige erklæringer eller høringssvar.
Aarhus Krisecenter kan tilbyde dig:
- Særligt højt fokus på, at det skal være rart både at bo og arbejde på Aarhus Krisecenter.
- Et spændende og dynamisk arbejdsfelt, hvor du har mulighed for at indgå i tæt relationsarbejde med familier og opnå en fagspecifik viden om vold og familier i krise.
- En god arbejdsplads, hvor vi særligt vægter høj faglig kvalitet, med fokus på vores kerneopgave.
- Et spændende arbejdsområde og krisecenter i rivende udvikling, både i praksis og politisk.
- En udfordrende og uforudsigelig hverdag, med en god, omsorgsfuld og uformel tone.
- Mulighed for faglig sparring og udvikling, bl.a. via supervision med ekstern supervisor og internt i teamet.
- Et grundigt introduktionsforløb med fast mentor.
- En kollegagruppe der står klar til at tage imod dig med åbne arme.
Vi forventer, at du
- Har en relevant socialfaglig uddannelse.
- At du er sympatisk, tillidsvækkende og empatisk, både overfor kollegaer og beboerne.
- Har en positiv tilgang til tingene, er engageret og fleksibel.
- Kan agere i uforudsigelighed og bevare overblikket i pressede situationer. Du er i stand til at håndtere konflikter, som kan opstå i relation til familierne.
- Er optaget af faglig fordybelse og vil bidrage til metodeudvikling og høj faglighed.
- Kan arbejde struktureret, selvstændigt og være alene på vagt.
- Har evne og vilje til at reflektere over både dig selv og andre, og derved udvikle egne og andres faglige og personlige kompetencer.
- Arbejder ud fra en mentaliserende, ressourcefokuseret og anerkendende tilgang.
- Er i stand til selvstændigt at tilrettelægge et samtaleforløb med kvinden, ud fra de tematikker som hun har behov for støtte til.
- Arbejder ud fra en mentaliserende, systemisk og narrativ metode eller har kendskab til disse.
- Er fysisk og psykisk i balance og har et stabilt fremmøde.
- Har stærke skriftlige kompetencer og flair for at anvende IT.
- Arbejder efter Aarhus Krisecenters værdiggrundlag, procedurer og politikker.
- Har viljen og evnen til at varetage praktiske opgaver i huset.
Det er en fordel, at du
- Har erfaring med målgruppen eller en relevant efteruddannelse.
- Har lyst til at bidrage og være med til løbende, at udvikle Aarhus Krisecenter.
- Har erfaring med afholdelse af gruppeforløb/gruppesamtaler.
- Har erfaring med anvendelse af tavlebrug som arbejdsredskab.
- Har humor og et godt humør – passer på dine kollegaer.
- Kan lide kage ;)
Ansøgningsfrist:
Ansøgning vedlagt bilag sendes senest den 24-07-2023
For yderligere oplysninger kontakt os på telefon 86 15 35 22
Alle uanset køn og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Løn og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes børne– og straffeattester.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt ultimo uge 32 eller 33
Ansættelsesforhold:
Tiltrædelse:
01-09-2023 – eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist: 24-07-2023
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Camilla Schriver på telefon +4586153522.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 24-07-2023
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge XX. Evt. 2. samtale finder sted i uge XX.
Om os
[Indsæt evt. 4-5 linjer om din afdeling her]
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
24-07-2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Søndervangen 92, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/socialfaglig-radgiver-pa-aarhus-krisecenter/m3jrjx/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859412