BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om Malling Plejehjem
Vi søger dedikerede og engagerede medarbejdere til at åbne Malling Plejehjem. Som ny medarbejder vil du være en vigtig del af opstarten af et helt nyt plejehjem. Du vil være en vigtig medspiller i udviklingen af gode rutiner og arbejdsgange, og dine idéer og input vil være med til at forme plejehjemmets identitet og kultur.
Plejehjemmet forventes at tage imod de første beboere den 1. november, og som en del af holdet vil du spille en afgørende rolle i at skabe og etablere rammerne for en tryg overgang til livet på plejehjem for husets nye beboere.
Om jobbet
Malling Plejehjem vil basere sin tilgang på Eden Alternative© filosofien, hvis formål er at modgå en institutionspræget kultur med ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed (læs mere på https://www.edendenmark.dk).
Medmenneskelighed skal være en integreret del af hverdagen. Hos os skal det være rart at være. Det skal være et hjem, hvor vi selv kunne tænke os at bo. Sammen med beboere skal der skabes gode oplevelser i hverdagen; store som små. Er ønsket en tur ud i det blå – så skaber vi muligheden for det. Har beboeren behov for nærvær og tilstedeværelse, så sætter vi os sammen.
Vi skal arbejde tværfagligt og rehabiliterende, og det skal altid ske med afsæt i beboernes ønsker. Vi samarbejder selvfølgeligt med vores plejehjemsråd og aktivitetsråd, frivillige og beboernes familier. Alle skal være en naturlig og respekteret del af hverdagen på Malling Plejehjem.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Som sosu-hjælper i fortrinsvis aftenvagt på Malling plejehjem, vil der være weekendvagt hver anden weekend.
Kandidatens profil
Vi søger en social- og sundhedshjælper, der brænder for at skabe trygge rammer og en god hverdag sammen med vores beboere. Det er vigtigt for os, at du har lyst til at bidrage med dine idéer og input til, hvordan vi sammen skaber et godt og trygt plejehjem for husets beboere.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Tager udgangspunkt i beboerens ønsker og ikke er bange for at være spontan, så du er med til at skabe stjernestunder sammen med vores beboer.
Skaber hjemlighed, glæde og tryghed til beboerne
Er med til at se og understøtte den enkeltes muligheder og arbejder rehabiliterende
Yder dagligt pleje og omsorg af meget høj kvalitet
Sætter faglighed højt og er idérig
Er interesseret i gode muligheder for faglig og personlig udvikling og kan lide at have indflydelse på egen arbejdsdag
Er udadvendt, da du vil få stor kontakt med beboer, familier og kolleger
Har gode samarbejdsevner, bidrager til et godt kammeratskab og et godt arbejdsmiljø.
Er åben over for forandringer, samt at du er omstillingsparat og fleksibel i dine arbejdsgange.
I alt du gør, er det vigtig at kunne møde mennesket i øjenhøjde og møde dem der, hvor de er i deres liv.
Derfor skal du vælge os:
Vi vil sætte den faglige barre højt og vil aktivt følge med i den digitale udvikling. Vi byder velkommen til alt, der kan bidrage positivt for beboerne. Sammen skal vi turde at tænke nyt og ud af boksen.
Malling Plejehjem skal have et godt arbejdsmiljø. Her får du medindflydelse på eget arbejde. Sammen skal vi skabe den gode start for samarbejdet og trivslen. Sammen skal vi arbejde på at skabe tryghed til at være modige, ærlige, usikre og ansvarlige. Vi er et hold, der ser muligheder frem for begrænsninger.
Synes du ovennævnte er noget for dig, er det måske lige netop dig vi søger. For nu skal Malling Plejehjem åbnes og du har mulighed for at komme med på hele rejsen.
Om afdelingen:
Malling Plejehjem vil have i alt 38 boliger, som fordeler sig i 3 enheder: En hovedbygning med 18 boliger i to plan, og to huse med i alt 20 boliger i et plan. Boligerne og de fælles opholdsrum har direkte udgang til terrasser, hvor boligerne på 1. sal har franske altaner.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. november 2023 eller før.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Helle Zanchetta Jensen på tlf 41872494 eller mail hellejens@aarhus.dk
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 10. oktober 2023
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Starupvej 9, 8340 Malling
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914902