BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vores vuggestueafdeling i den aldersintegrerede afdeling – Børnehuset Eghovedvej – leder efter en positiv person, der vil være med til at give vores små 0-2-årige børn en tryg og udviklende dag med masser af stjernestunder. Vi håber, du kan begynde 1/9-24 i vores stilling på 30 timer.
HVAD GÅR DIT JOB UD PÅ
I vuggestuen samarbejder vi om at give børnene en hverdag, hvor de udvikler sig i fællesskaber og gennem alderssvarende læringsmiljøer. En stor del af vores dag består af faste rutiner, da det skaber tryghed og gennemskuelighed for dem. Der er masser af vigtig læring forbundet med de faste rutiner, fx under vores samling, ved spisebordet og i garderoben.
Leg er også et fast punkt på dagsordenen. Vi bruger legen som et bevidst og vigtigt pædagogisk redskab i arbejdet med børnenes udvikling og trivsel. I den forbindelse er vi meget åbne for, hvad du har at byde ind med – du får herunder mulighed for at planlægge små aktiviteter for børnene.
Du bliver del af vores vuggestueteam med 8-9 dedikerede medarbejdere om cirka 29-31 børn. Du tilknyttes egen børnegruppe, som du bliver medansvarlig for.
Du bliver også del af resten af vores børnehus – kollegaerne og børnene i børnehaveafdelingen og Mark, som er pædagogisk leder i Børnehuset Eghovedvej.
HVEM ER DU
Vi forventer, at du:
- er imødekommende, nærværende, anerkendende og omsorgsfuld i relationen med de enkelte børn såvel som i fællesskabet
- er nysgerrig på det pædagogiske arbejde og gerne vil lære nyt
- kan arbejde selvstændigt og har gå-på-mod
- kan indgå i en positiv kommunikation og relation med kollegaer og forældre – sidstnævnte er vores vigtige samarbejdspartnere, der tager del i deres liv i Eghovedvej.
MERE OM EGHOVEDVEJ
Du er meget velkommen til at ringe til Mark på 41 85 51 55 for at aftale et besøg eller få svar på eventuelle spørgsmål. Du kan desuden læse mere på vores hjemmeside – se fx billeder af vores fabelagtige naturlegeplads: Børnehuset Eghovedvej (aarhus.dk)
Børnehuset Eghovedvej er placeret centralt i Malling by tæt på offentlig transport, Malling Skole, natur og lokalsamfundet, som vi tager del i.
Vi har både busser og Letbane, der ligger i overkommelig gåafstand fra Børnehuset Eghovedvej.
Samtaler afholdes torsdag i uge 34
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Eghovedvej 1, 8340 Malling
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089484