Malling Skole søger en pædagogisk leder til indskoling og SFO

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Tror du på, at børn gør det bedste, de kan, og kan du forankre det børnesyn, så det bliver rammesættende for den pædagogiske udvikling?
Er du empatisk og tillidsskabende og kan du lede med afsæt i skolens værdier: fællesskaber, faglighed og dannelse?
Så er det dig, vi søger til at stå i spidsen for indskolingen og SFO’en på Malling Skole.

Om jobbet:
Som pædagogisk leder for indskolingen og SFO bliver du personaleleder for lærere og pædagoger i afdelingen. Du leder dine medarbejdere gennem teamsamarbejdet som et læringsfællesskab, og du er tæt på dine medarbejdere gennem feedback og sparring. 

Du får ansvaret for den faglige kvalitet i undervisningen i indskolingen og for at børnene trives og udvikler gode sociale og personlige kompetencer. 

Som indskolingsleder har du sammen med den fritidspædagogiske leder ansvaret for den daglige drift af SFO´en, og du er, i samarbejde med den øvrige ledelse, optaget af at skabe trygge og gode overgange for vores elever. Du brænder for det pædagogiske arbejde, du har indsigt i de administrative opgaver og er i stand til at lave gode strukturer, der skaber rum til pædagogiske aktiviteter.

Du har særligt fokus på:

  • at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn og arbejde med brede børnefællesskaber
  • at lede skolens AKT-team og være bannerfører for arbejdet med inklusion
  • at sætte retning for skolens pædagogiske udvikling og forankre den i den daglige praksis
  • at få skolens værdier til at leve både blandt børn og medarbejdere.

Om dig:

Vi søger en pædagogisk leder, som kommer med erfaring og nysgerrighed i forhold til de yngste elevers læring og udvikling i både skole og SFO. 
Det er derfor vigtigt, at du:

  • har lyst til at være en del af og medskaber af læringsfællesskabet på Malling Skole.
  • kan skabe følgeskab gennem involverende processer og en tydelig, transparent ledelse.
  • har overblik, arbejder systematisk og kan navigere i en hverdag, som er omskiftelig og uforudsigelig.
  • kan kommunikere klart og med forståelse for modtageren.
  • har blik for nye muligheder i det gode, vi allerede gør.
  • har modet og inspirationen til at tænke ud over det vante og gå nye veje. 
  • er synlig i hverdagen på Malling Skole – med overskud til smil og plads til humor.

Krav til stillingen

Du er enten lærer- eller pædagoguddannet, og du er pædagogisk velfunderet og har erfaring med at arbejde med børn. Du har eventuelt ledelseserfaring eller stor interesse for at påtage dig ledelsesopgaver. Hvis du ikke er lederuddannet, sørger vi for, at du kommer i gang med en uddannelse.

Læs om #DetViGør i Børn og Unge: 

Dagtilbud: Det Vi Gør (aarhus.dk)
Skole og fritid: Det Vi Gør (aarhus.dk)
Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk)
Ledelse: Ledelse (aarhus.dk)
Læs mere om os: Malling Skole (aarhus.dk) 

Derfor skal du vælge os:
Malling Skole er en veldrevet skole med stolte traditioner, høj faglighed og engagerede medarbejdere og forældre. Skolen ligger syd for Aarhus omgivet af grønne områder og er samlingspunktet for lokalsamfundet. Skolen er i vækst og har pt. 640 elever fordelt på tre afdelinger: indskoling, mellemtrin og udskoling. Du bliver en del af et nyetableret lederteam med en pædagogisk leder for mellemtrin og udskoling og en skoleleder. Vi vægter åbenhed og samarbejde meget højt og sammen sætter vi retning for et stærkt læringsmiljø og arbejder for skolens fælles fundament og værdier.

Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du er ansat uden højeste arbejdstid.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation. Årslønnen er ca. 561.000 kr. eksklusiv pension. Herudover er der i henhold til lokallønsaftalen kvalifikationstillæg for specifikke uddannelser.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Vi håber, du kan starte den 1. marts 2024

Vi glæder os til at høre fra dig!

Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 3. januar 2024 kl. 18. 

Den 4. januar udvælger vi de kandidater, vi inviterer til samtale. 

Første samtalerunde afholdes den 8. januar 2024 fra kl. 15.00. Der medvirker HR-konsulent i ansættelsesprocessen, og der vil blive brugt færdighedstest og personlighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen. 
Anden samtalerunde afholdes den 30. januar 2024 fra kl. 11.00.

Hvis du vil vide mere:
er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Gitte Nielsen på tlf. 41 85 53 98 (er  også tilgængelig mellem jul og nytår)


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  3. januar 2024 kl. 18:00
 


 

I Aarhus Kommune sætter vi børnene i centrum 

Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet.

I Aarhus Kommune bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle får mulighed for at lære sammen af hinanden og med hinanden på tværs af professioner, medarbejder- og ledelsesniveauer. Vi tror på at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke problemet, men de viser problemet. I Aarhus Kommune tager de voksne ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge  
 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Lundshøjgårdsvej 19, 8340 Malling

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959086

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet