BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Ida har købt et hus i Viborg. Derfor søger DII Klokkeskoven fra 1. september 2023 en pædagog, pædagogisk assistent eller anden relevant uddannelse til vores mindste børnehavegruppe på 9 børn. Timetallet er fleksibelt, men maximalt med 30 timer
Du har ansvaret for denne gruppe sammen med vores meget dygtige pædagogmedhjælper Cecilia. Du skal følge denne gruppe til børnene skal i skole om tre år. På den måde, kommer du til at have ansvaret for børnene i alderen 3-6 år. Det betyder, at du får en helt tæt kontakt både til børnene og til deres forældre.
Din profil:
Det vigtigste for os er, at du er energisk – engageret, varm og positiv, og at du er god til at få øje på alle de muligheder, der findes i vores fantastiske hverdag sammen med børnene. Du skal holde af at arbejde i strukturerede rammer med mindre grupper af børn – men du skal også kunne se dig selv, som en del af det store fællesskab. Dette gælder både i forhold til de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, men også med hensyn til praktiske gøremål på stuen og i huset. Det er vigtigt for os, at vi fungerer som et helt hus, med et tæt samarbejde mellem vuggestue og børnehave. Det betyder helt konkret, at du ud over at have overblik over din egen gruppe også forventes at være oprigtigt interesseret og have overblik over de andre børn i børnehaven og i vuggestuen. I Klokkeskoven har vi et tæt og værdifuldt samarbejde med forældrene. Som vores nye medarbejder skal du kunne se forældrene som en ressource og medskaber af børnenes hverdag.
Derfor skal du vælge os:
Klokkeskoven er en mindre 0-6 års institution i Stavtrup Dagtilbud. Vi er normeret til 18 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn. Vi ligger i naturskønne omgivelser tæt på Brabrand Søen. Vi har fokus på det nære, på dannelse af relationer og venskaber. Fordi vi ser det at kunne danne sunde relationer, som en afgørende faktor for trivsel – både for børn og voksne. Derfor arbejder vi med de små fællesskaber, hvor vi deler børnene op i mindre grupper efter alder. Vores mål er, at børnenes dag skal være så forudsigelig som muligt, med kendte, trygge voksne. Vi vægter fællesskab og sammenhold – vi går gerne de ekstra skridt for at dagen kan blive god for alle.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 30 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Du er velkommen til at kontakte os – på mailadresse: jowo@aarhus.dk eller på tlf. 40226886 – hvis du har spørgsmål som du ønsker at få uddybet. Du er også meget velkommen til at komme på besøg, hvis du har mulighed for det
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 26. juni 2023
Et ansættelsesudvalg udvælger kandidater til samtalen. Ansættelsesudvalget består af medarbejdere fra Klokkeskoven samt forældre og ledelse. Vi forventer at afholde samtaler løbende. Alle ansøgere vil få svar efter uge 26.
Om os
Det er let at komme til Stavtrup i bil via motorvejen. Hvis du bor i Aarhus, kører bus nr. 11 næsten lige til døren. Derudover er det en skøn tur på cykel langs Brabrandstien.
Læs gerne mere om os på vores hjemmeside: https://stavtrupdagtilbud.aarhus.dk/vores-afdelinger/klokkeskoven/
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Klokkeskovvej 11, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/kom-og-vaer-en-del-af-en-lille-unik-integreret-institution/mr1wuc/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851086