BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Vil du være med til at gøre en forskel for flere end 67.500 børn og unge? Så skal du søge en af de ledige stillinger som klinikassistent hos os. Du bliver en del af et stærkt hold, midt i en tid med et øget positivt fokus på tandsundhed – ikke mindst hos de 18-21-årige, der nu også tilbydes tandbehandling i den kommunale tandpleje.
Du kommer til at arbejde med børn og unge i alle aldre, og sammen med dygtige kolleger giver du dem mulighed for at passe godt på deres tænder resten af livet. Og du spiller en vigtig rolle, når de har brug for behandling i trygge og rare hænder på klinikken.
Du bliver tilknyttet et af vores seks lokale netværk af tandklinikker for børn og unge. Lige nu mangler vi klinikassistenter i flere netværk
Din profil:
- Du er klinikassistent, gerne med nogen erfaring
- Du mestrer klinikassistentfagets kerneopgaver
- Du er god til at samarbejde, har et godt humør og lyst til at arbejde tæt sammen med Tandplejens andre faggrupper
- Du har sans for at yde høj service til børn, unge og deres familier.
Du kan læse hele stillingsbeskrivelsen her:
tandplejenaarhus.dk/jobitandplejen
Derfor skal du vælge os:
- Du kan lide en alsidig hverdag med mulighed for at assistere, sidde med egne patienter, passe receptionen, tage aftryk og røntgenbilleder og gøre en vigtig forebyggende forskel, når du taler med børn og unge om tandpleje i skoleklasserne.
- Du sætter pris på samarbejde: Vi vægter ligeværdig sparring mellem faggrupper højt og spiller hinanden stærke for at hjælpe dem, det hele handler om: vores børn og unge.
- Du kan lide at gå glad hjem fra arbejde: Du kommer til at møde en masse dejlige børn og deres taknemmelige forældre, som sætter stor pris på din indsats og den hjælp, du kan give dem.
Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en fast fuldtidsstilling. Tiltrædelse efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst og aftale om Ny-løn. Ved ansættelse i Aarhus Kommune indgår en generel prøvetid på tre måneder.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
På tandplejenaarhus.dk kan du læse mere om Tandplejens klinikker og om de opgaver, vi løser.
Du er også meget velkommen til at kontakte tandlæge og netværksleder Christine Alstrøm, chals@aarhus.dk, og høre nærmere om stillingen.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning, inkl. kopi af eksamensbevis og relevante bilag.
Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist den 11. september 2023
Samtaler afholdes den 15. september 2023
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os
Vi tilbyder tandpleje til Aarhus Kommunes 67.500 børn og unge.
Derudover sørger vi for tandpleje til 2.600 voksne med særlige behov.
Læs mere om os på tandplejenaarhus.dk
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/klinikassistenter-tandplejen-aarhus/ov4wpw/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890072