BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Handicaphjælper søges til familiefar i Højbjerg / Skåde Bakker
Jeg er en mand på 41 år med muskelsvind, som søger en mandlig handicaphjælper der kan blive en fast del af teamet. Derudover søger jeg også en vikar, som kan hjælpe til ved behov.
Arbejdsopgaverne består af:
• Ledsagelse ud af huset til arbejde, fritidsaktiviteter, træning m.m.
• Praktiske opgaver i hjemmet som madlavning, rengøring m.m.
• Praktiske opgaver i forhold til mine børn
• Personlig pleje
Som hjælper, er du grundig og struktureret. Du trives med praktiske opgaver i hjemmet og kan indgå i den daglige rytme i et familieliv, hvor du sætter dig ind i vores behov.
Du vil indgå i et team af hjælpere, hvor I både kan bytte vagter, men også kan træde til ved sygdom eller lign.
Timerne for en vagt er typisk fra kl. 06.30 – 21.00 i hverdagene og kl. 07.30 – 16.00 i weekenderne.
Jeg forventer at der i gennemsnit vil være 18-25 timer om ugen.
Vi er en familie der ud over mig, består af min kone og vores to børn på 7 og 5 år. Selvom tingene sker stille og roligt omkring mig, er vi også en børnefamilie hvor der kan være gang i den.
Jeg arbejder 3 dage om ugen, enten fra kontoret eller hjemmefra. Pga. af min muskelsvind, går jeg til træning flere gange om ugen.
Opstart: efter aftale
Ansøgning sendes på e-mail til handicaphj@gmail.com
Jeg ser frem til at modtage din ansøgning.
Mvh. Simon
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Ellebjergvej, 2450 København SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: handicaphj@gmail.com
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884708