Hæveautomaten i Malling på Søndermarksvej 10 og er nu officielt blevet til en Nokas automat. Navnet er ændret, men det er, som det altid har været, så der er ikke nogen forskel for borgerne.
Selv om Nokas nu har overtaget pengeautomaten i Malling på Søndermarksvej 10, er der ikke nogen forskel for brugerne, og i Nokas er de glade for at kunne servicere borgerne i Malling.
”Vi er superglade for, at vi får vores egne pengeautomater, og at vi på den måde kan være med til at sørge for, at borgerne fortsat har adgang til kontanter. Vi arbejder målrettet på at fremtidssikre kontanterne, fordi det er et godt supplement til digital betaling, og som også inkluderer de borgere, der har vanskeligt ved at benytte de digitale løsninger,” siger Morten Kierkegaard, der er direktør for Nokas.
Foto: Kunde- og salgssupporter, Slavica Andreassen / Fotograf: Thomas Evaldsen
Der er ikke nogen ændringer for brugerne af pengeautomaten. Det koster det samme at hæve danske kroner. Det har været vigtigt for Nokas, at priserne forbliver de samme efter overtagelsen af automaten fra Danske Bank.
Lidt om Nokas
Nokas, som allerede i dag servicerer Danske Banks pengeautomater, driver også det landsdækkende koncept Kontanten-automater, som består af ca. 300 pengeautomater. Virksomheden har også mere end 100 døgnbokse til erhvervsdrivende virksomheder.
Virksomheden er en førende leverandør af produkter og tjenester inden for kontanthåndtering og værditransport og servicerer desuden en lang række andre pengeinstitutter, døgnbokse og pengeautomater.