ER DU VORES NYE ERHVERVSGUIDE målrettet særligt tilrettelagte praktikforløb og fritidsjob?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Se her, hvis du vil være med til at skabe muligheder, der hjælper børn og unge i Aarhus Kommunes grundskoler på vej til uddannelse og beskæftigelse og dermed understøtte byens fortsatte vækst og velfærd.

Kan du svare JA til følgende:

  • Vil du være med til at bane vejen for børn og unge i grundskolen på deres vej mod uddannelse og arbejdsmarked i Aarhus Kommune via særligt tilrettelagte praktikforløb og fritidsjob?
  • Vil du bygge bro og skabe gode relationer mellem unge i grundskolen og virksomheder?
  • Motiveres du af at arbejde med unge i 8.-10. klasse, der har behov for en fokuseret indsats i forbindelse med at starte og gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse efter grundskolen?
  • Trives du i en stilling, hvor du selv er med til at organisere og finde løsningerne?
  • Trives og motiveres du af en hverdag, der er foranderlig og som oftest foregår ude i lokalområderne –med direkte kontakt til børnene og de unge, virksomhederne, skolerne og med samarbejdspartnerne?

Så er denne stilling som erhvervsguide måske noget for dig?

DET TILBYDER VI DIG

  • Du bliver en del af et bredt samarbejde om at understøtte børn og unge i at få erfaring med arbejdslivet gennem de særligt tilrettelagte praktikker og fritidsjob
  • Du får en nyoprettet stilling med mange spændende kontaktflader, hvor du får ting til at ske.
  • Du vil få administrativ understøttelse i det tværgående koordinerende arbejde

DINE OPGAVER ER:

  • At etablere aftaler om særligt tilrettelagte praktikforløb (folkeskolelovens §9 og §33) og/eller aftaler om fritidsjob, herunder dialog med den unge, forældre, skole og virksomhed om særlige behov
  • At understøtte unge i forbindelse med at søge, få og blive fastholdt i praktikforløb og fritidsjob. 
  • At være synlig overfor og understøtte skoler i arbejdet med fritidsjob og de særligt tilrettelagte praktikforløb
  • At være synlig overfor og understøtte virksomhederne i arbejdet med fritidsjob og de særligt tilrettelagte praktikker, herunder afklaring af lovgivningens rammer og den enkelte unges særlige behov
  • At fungere som en kompetent og respektfuld samarbejdspartner for private og offentlige arbejdspladser samt lokale grundskoler i forbindelse med særligt tilrettelagte praktikker og fritidsjob
  • At bygge bro mellem unge, offentlige arbejdspladser og virksomheder i Aarhus Kommune
  • At etablere netværk af virksomheder til praktikpladser og fritidsjobs

KRAV TIL STILLINGERNE

  • Du har en faglig baggrund fra grundskolen, fritids- og ungdomsskoleområdet eller en erhvervsuddannelse
  • Du har erfaring med og praktisk indsigt i arbejdet med børn og unges motivation, karrierelæring og det erhvervsrettede samarbejde
  • Du har erfaring med at arbejde på tværs af organisatoriske rammer og sektorer
  • Du kan skabe samarbejde og omsætte ideer til konkrete aktiviteter
  • Du arbejder selvstændigt med lyst og evne til at være udadgående og opsøgende overfor skoler og virksomheder
  • Du har fokus på at etablere netværk. Optimalt har du et netværk, som du kan bygge videre på i dit arbejde

DINE PERSONLIGE KOMPETENCER

  • Du har stærke relationskompetencer, som kan ses og mærkes hos de unge, du arbejder med
  • Du motiveres af arbejdet med børn og unge, der har brug for en særlig fokuseret indsats
  • Du er dygtig til at skabe rammerne for et godt samarbejde på tværs af organisatoriske og faglige grænser
  • Du færdes hjemmevant både hos den lille tømrervirksomhed og hos den store industrivirksomhed
  • Du er involverende og samlende 
  • Du engagerer dig i at lykkes sammen med andre 
  • Du har stor drivkraft med en smittende energi og entusiasme 
  • Du er god til at se muligheder
  • Du er god til at bevare overblikket og skabe struktur i en kompleks hverdag

DET DU BLIVER EN DEL AF

Som erhvervsguide får du en hverdag, hvor du arbejder meget i marken og samarbejder med skoler, virksomheder og arbejdsmarkedets parter.

Du arbejder i en tværgående funktion, hvor du løser dine opgaver på tværs af Aarhus Kommune. 

Organisatorisk placeres stillingen i Magistratsafdelingen for Børn og Unge med tilknytning til Pædagogik, Undervisning og Fritid, som beskæftiger sig med børn og unges læring og udvikling fra 0-18 år. Her bliver du en del af et fagligt miljø omkring udskoling og overgang til ungdomsuddannelse. 

Du refererer til Elin Poulsen, der er sektionsleder for Fritid, Uddannelse og Forebyggelse, og du vil arbejde tæt sammen med en erhvervsplaymaker og en praktikguide. Derudover kan du forvente støtte og sparring til dine opgaver hos kolleger i Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU), Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) samt i det tværmagistratslige EUD-sekretariat. Læs mere om Aarhus Kommunes strategiske arbejde med Udsyn mod arbejdsliv her.

LØN OG ANSÆTTELSE

Der er tale om en tidsbegrænset fuldtidsstilling i 2 år. Lønnen fastsættes ud fra gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation og dine kompetencer i relation til stillingen. 

Stillingerne ønskes besat pr. 1. oktober 2023.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

ANSÆTTELSESPROCES

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgning og bilag skal fremsendes elektronisk senest den 20. august. Der afholdes samtaler den 25. august. 

KONTAKT

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Elin Poulsen på telefon 2184 3870 eller mail: elpou@aarhus.dk
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/er-du-vores-nye-erhvervsguide-malrettet-saerligt-tilrettelagte-praktikforlob-og-fr/g5ydz7/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880238

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet