BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Vi søger en medhjælper som er glad for bevægelse og leg, for musik og udeliv og som har lyst til at lege med vores børn og skabe tryghed og udvikling for børnene. – vi er en god blanding af nye og gamle medarbejder og i et stærkt læringsfællesskab, skaber vi den gode ramme for børnene.
Vi er en daginstitution hvor det er fedt at være både barn og voksen og hvor glæde, nærvær, relationer, bevægelse, trivsel og udvikling står øverst på dagsordenen. Du skal være indstillet på en foranderlig hverdag, være fleksibel, glad og engageret.
Vi tilbyder dig en faglig og engageret personalegruppe med et stærkt læringsfællesskab på tværs i hele huset, lyst til udvikling og sparring, godt humør og en positiv tilgang til arbejdet.
Stillingerne er på 32 timer om ugen og med start den 1.9.23 eller hurtigst muligt derefter. Du må gerne brænde for arbejdet med børnene i alderen 0-6. Vi er et åbent hus som hjælper hinanden på tværs og derfor kan du forvente at få arbejdsopgaver der berører både børnehave og vuggestuen.
Din profil:
Som ansat i Motorikinstitutionen Snurretoppen skal du:
- Have lyst til at være en del af et team som arbejder som et stærkt læringsfællesskaber.
- Være initiativrig, tage ansvar
- Ville deltage i den reflekterende dialog med fokus på det der er bedst for børnene
- Være aktiv og deltagende – krop imiterer krop, vi er rollemodeller for børnene
- Kunne lide udeliv – også når det regner og sner!
- Du må gerne have musik-, motorik-, sprog- og/eller naturkompetencer
- Kunne arbejde i strukturerede og faste rammer, men også være omstillingsparat
- Have lyst og mod til at være med til at præge vores motorikinstitution, hvor vi sammen skaber en god kultur, gode rammer og gode traditioner.
- Kunne arbejde i både børnehave og vuggestue
Derfor skal du vælge os:
Snurretoppen er en institution som ud over dagtilbuddets arbejdsgrundlag er bygget op ud fra teorien om motoriktræet. Det betyder vi arbejder meget med grundmotorik og de primære sanser. Motorik er vores fundament, og ovenpå det står vores pædagogiske grundlag. I indretning, aktiviteter og læringsmiljøer arbejder vi med læreplanen.
Snurretoppen ønsker at skabe en dagligdag med fokus på relationer, tryghed, nærvær, omsorg, ro, tid til fordybelse og leg, samt fokus på det enkelte barns trivsel og udvikling. Vi trives og udvikles bedst i samspil med andre, derfor er det vigtigt for os at alle børn ses for den de er. Vi følger alle børn tæt i forhold til deres udvikling og individuelle behov, og ud fra dette bliver børnegrupper og aktiviteter dannet. I praksis betyder det strukturerede rammer med faste grupper og aktiviteter. Vi har en fast morgen åbner og en til to faste lukkere – måske er du vores nye lukker?
Vores rum er indrettet med udgangspunkt i motorik. Vores rum hedder: Lopperne, Rytmen, Sansen, Labyrinten og vejrmøllen. Vejrmøllen er vores motoriksal. Gå rigtig gerne ind på vores hjemmeside Motorikinstitutionen Snurretoppen (aarhus.dk) og find afsnittet: Sådan ser herud. Så kan du både læse og se mere.
Motorik er også lig med udeliv og leg, og vi har i det seneste år været mere ude i den friske luft, på legepladsen eller på tur end inden for. Vi arbejder i børnehaven med en fast udegruppe. Lige pt er vi mere ude end inde og det fungerer rigtig godt.
Glade børn der trives, kræver glade voksne. Derfor prioriteres personalets trivsel højt og alle medarbejdere har ansvar for at ville bidrage til at vi er et trivselshus for børn og medarbejder.
Udover arbejdet med børnene er forældrekontakt og samarbejdet med forældregruppen også en vigtig del af en god arbejdsdag i Snurretoppen. Vi har en tæt dialog med forældrene og bruger deres viden om børnene ind i vores pædagogiske arbejde.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 32 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Har du spørgsmål kan du kontakte pædagogisk leder Dorte Windahl Hansen eller Vibeke i Snurretoppen tlf. 41 85 77 40. Du kan læse mere om os på vores hjemme side Motorikinstitutionen Snurretoppen (aarhus.dk) Kom rigtig gerne forbi og sig hej.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 01-08-2023
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og ellers i uge 32.
Om os
Motorikinstitutionen Snurretoppen er en integreret institution som hører under Stavtrup Dagtilbud. Vi har ca. 65 børn fordelt på fire børnegrupper, to vuggestue gruppe og to børnehavegrupper. Vi bor i naturskønne omgivelser tæt ved fodboldbaner, skov og Brabrandsøen.
Vi samarbejder som et stærkt team og om det siger medarbejderne: ” Vi er et fælles hus, dvs. vi i personalegruppen hjælper hinanden på tværs af grupper. Vi kigger forbi hinanden, vi reflekterer over praksis på tværs af grupper, så vi sammen kan give børnene de bedste rammer for trivsel og udvikling”.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Bispevej 5, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/en-paedagogmedhjaelper-pa-32-timer-pr-1-9-2023/5pe6hm/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858641