D.I.I Søskrænten søger 1 uddannet pædagog til børnehaven

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
D.I.I. Søskrænten i Stavtrup Dagtilbud, søger 1 pædagog som eventuelt vil danne ramme om vores eftermiddage og sørge for at institutionen lukkes godt ned hver dag. Stillingen er på 30 timer i vores børnehaveteam, med tiltrædelses 1. august 2023 eller snarest derefter.

Søskrænten er en afdeling i Stavtrup Dagtilbud, der består af 7 integrerede institutioner og en dagpleje afdeling.

Søskrænten ligger i et naturskønt område med engagerede og ressourcestærke familier. 
Vi er en integreret institution med 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper. 

På Søskrænten arbejder vi meget med musik, både i små og store grupper. En af vores vigtige traditioner er vores ”fælles fredag” hvor alle børn og voksne er samlet i vores fællesrum til sang og dans. Vi bruger også vores lokalområde til ture ud af huset, vi ligger tæt på skov og sø. Vi har en stor og god legeplads som også bliver benyttet meget, på den er der mulighed for at udfolde sig motorisk og øve sig i sine grundbevægelser. Netop motorikken er en vigtig del af vores arbejde i Stavtrup Dagtilbud.

Din profil:
Vi søger en pædagog der: 
Måske vil være vores faste lukker og skabe gode og trygge eftermiddage for børnene på Søskrænten og samtidig være tilknyttet en fast børnehavegruppe.

Har lyst til at være en del af Søskrænten, og arbejde i den struktur vi har etableret. Kan have mange ”bolde i luften” på samme tid. Har overblik og er i stand til at agere i uforudsete situationer. Kan tage førertrøjen på, og samtidig være en aktiv medspiller. Kan skabe positive og trygge rammer i hverdagen, hvor engagement, anerkendelse, indlevelse og fordybelse med børnene er nøgleord. Er fagligt velfunderet og kan planlægge selvstændigt og sætte dig mål for dit arbejde. 

Vi lægger særligt vægt på at du:

  • Brænder for udeliv
  • Kan drage omsorg for børnene
  • Kan finde løsninger i en omskiftelig hverdag
  • Kan planlægge og strukturere dit arbejde
  • Brænder for at arbejde med de 3-6-årige
  • Kan se værdien i at være fordybet alene med en gruppe børn
  • Har en positiv tilgang til børn og kollegaer
     

Derfor skal du vælge os:
Du bliver en del af en fagligt velfunderet og engageret personalegruppe. Vi lægger stor vægt på at tonen er god og at stemningen i huset generelt er præget af glæde og åbenhed.

Vi betragter os som en del af et velfungerende dagtilbud, med høj faglighed og stort engagement. Dagtilbuddets arbejdsgrundlag kan læses på vores hjemmeside på www.stavtrupdagtilbud.aarhus.dk

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 30 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Har dette vakt din interesse, og kan du genkende dig selv i ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Pædagogisk leder Mette Løwenstein på tlf. 23329924 eller mail: lomet@aarhus.dk eller stedfortræder Maria Groth Broberg på 23329924.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  14-07-2023
 
Samtaler afholdes løbende.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Søskrænten 1, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/d-i-i-soskraenten-soger-1-uddannet-paedagog-til-bornehaven/h3n6se/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859176

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet