D.I.I Kælkebakken søger pædagog på 34 timer i børnehaven

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
D.I.I. Kælkebakken søger 1 pædagog. Stillingen er på 34 timer i vores børnehaveteam, med tiltrædelse 1. september 2023 eller snarest derefter. Kælkebakken er en afdeling i Stavtrup Dagtilbud, der består af 7 integrerede institutioner og en dagplejeafdeling. Kælkebakken ligger i et naturskønt område med engagerede familier.

Vi er en integreret institution med 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper – vi er normeret til 30 børnehavebørn og 20 vuggestuebørn. Begge børnehavegrupper har børn i alderen 3-6 år. 

I Kælkebakken benytter vi os meget af vores skønne lokalområde til ture ud af huset, vi ligger tæt på skov og sø. Vi har en stor og fantastisk legeplads som er en stor del af vores hverdag, på den er der mulighed for at fordybe sig i leg, at udfolde sig motorisk og øve sig i sine grundbevægelser. Motorik og sprog er et gennemgående fokus for vores pædagogiske arbejde og derudover har vi, på dagtilbudsniveau, netop igangsat et læringsfokus omkring ’brede børnefællesskaber’ – dette danner, sammen med vores arbejde med den pædagogiske lærerplan og tilsyn, grundlag for vores arbejde i Kælkebakken.

Din profil:
Vi søger en pædagog der er bevidst om at relationsdannelse er altafgørende i det pædagogiske arbejdet. Vi forventer at du er klar på at videreudvikle vores kultur og arbejde sammen med os om at udvikle vores læringsfællesskab og dét at være et fælles hus. Du har et godt overblik og er i stand til at agere i en foranderlig hverdag. Du kan tage førertrøjen på, og samtidig være en aktiv medspiller. Du kan skabe positive og trygge rammer i hverdagen, hvor engagement, anerkendelse, indlevelse og fordybelse med børnene er nøgleord. Du er fagligt velfunderet, kan planlægge selvstændigt og sætte mål for det pædagogiske arbejde.

Vi lægger særligt vægt på at du:

  • Kan planlægge og strukturere dit arbejde.
  • Brænder for at arbejde med de 3-6-årige – men samtidig kan se dig selv ind i det store fællesskab med børn i alderen 0-6 år.
  • Kan se værdien i både at være fordybet alene med en gruppe børn samt være en katalysator ind i arbejdet med den store børnegruppe.
  • Har en positiv og nysgerrig tilgang til børn og kollegaer.
  • Har interesse for sprogarbejde – måske er du sprogvejleder eller kunne tænke dig at blive det.
  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde med de ældste børnehavebørn. I Stavtrup Dagtilbud har vi et velfungerende overgangsarbejde med henblik på skolestart.


Derfor skal du vælge os:
Du bliver en del af en fagligt velfunderet og engageret personalegruppe. Vi lægger stor vægt på at tonen er god og at stemningen i huset er præget af glæde, engagement og åbenhed. 

Vi betragter os som en del af et velfungerende dagtilbud, med høj faglighed og stort engagement. Dagtilbuddets læreplan og arbejdsgrundlag kan læses på vores hjemmeside på www.stavtrup-dagtilbud.aarhus.dk 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 34 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Har dette vakt din interesse, og kan du genkende dig selv i ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Line Juul Elley på tlf. 23 74 14 96 eller via mail: linell@aarhus.dk

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  18-08-2023
 
Samtaler vil blive afholdt løbende.
 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Klokkeskovvej 13, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/d-i-i-kaelkebakken-soger-paedagog-pa-34-timer-i-bornehaven/en5c71/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860800

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet