BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Superbrugsen i Tranbjerg
Du bliver en del af en butik med i alt 70 medarbejdere. Superbrugsen i Tranbjerg ligger i center syd med mange andre spændende butikker. Vi er en travl butik med dygtige medarbejdere, der trives i en butik med masser af dynamik og som står klar til at hjælpe vores mange kunder.
Vi er et nyåbnet flagskib i Superbrugskæden pr. feb. 2020, vi er Danmarks fedeste supermarked!
Vil du dele håndmadder ud? Bliv delikatesseelev i SuperBrugsen
Lær at lave god, hjemmelavet mad. Få et stærkt fællesskab i et sjovt og støttende team.
Bliv delikatesseelev i Superbrugsen Tranbjerg. Vi fokuserer på sammenhold, glæde, salg af vare og lækkert mad, og vi glæder os til at byde dig velkommen i et super sammenhold.
Du lærer af de bedste
I SuperBrugsen møder vores kunder dygtige fagfolk. Det gør du også - og de hjælper dig, så du lærer håndværket fra bunden. Samtidig lærer du hurtigt de lokale kunder at kende og kan forkæle dem med de sprødeste svær, gode måltider og delikatesser.
- Du får en elevtid med spændende udfordringer, hvor du møder kunderne ved disken.
- Du lærer at købe ind, anrette og tilberede alt fra frikadeller og smørrebrød til tapas og lasagne.
En fed elevtid
Du får en fed, målrettet elevtid, hvor du også kommer på kursus med en masse andre elever og der er en masse fælles aktiviteter, der giver dig venskaber for livet.
Du får altså mere end en praktisk uddannelse. Du får en hverdag med fuld fart på – og en elevtid med fokus på kvalitet, madglæde og sammenhold.
Du bestemmer selv din fremtid hos os
Når du er udlært, kan du få arbejde alle steder, men vi vil allerhelst have, at du bliver hos os i en af vores butikker.
Hvor lang tid din elevperiode tager, kommer an på din baggrund og dine ambitioner. Det kan du læse mere om her.
Hvad skal jeg kunne?
- Du har helt sikkert lyst til at lære et håndværk og blive dygtig til det.
- Du synes, det er spændende at være i butikken og lære at tale med kunder.
- Vi foretrækker, at du har gennemført grundforløbet ’Gourmetslagter’ eller ’Detailslagter’, men som minimum skal du have gennemført 9. klasse.
- Være en del af et fællesskab
- Åben personlighed
Skal vi lave mad sammen?
Så kig forbi, og tag en snak med Uddeler Jesper Brarup Jessen eller ring på tlf. 87 33 65 00.
Du kan også sende din ansøgning via "Søg job" senest den 6. august 2023
Vi ansætter løbende, så skynd dig at smide en ansøgning.
I SuperBrugsen går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde
I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere i SuperBrugsen.
Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 1000 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4ffb016c)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
SuperBrugsen, Kirketorvet, 8310 Tranbjerg J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=4ffb016c&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878931