Har du lyst til et alsidigt job i smukke omgivelser, hvor arbejdet foregår under åben himmel hele året og på både Beder og Malling Kirkegårde? Ja?? Kig forbi og få syn for sagen!
Vi leder efter en kirkegårdsgartner, der vil være en del af et engageret og fagligt velfunderet team som hver dag gør sit bedste – og lykkes – med at holde kirkegårdene frodige, velplejede og linjerne skarpe.
Vi drømmer om, at du har et bredt plantekendskab og finder energi i at beskæftige dig med den brede diversitet af planter på vores kirkegårde. Miljøerne spænder bredt fra sirlige gravsteder til områder med naturpræg.
Vi tilbyder:
- en stilling, hvor teamet selv tilrettelægger arbejdsdagen enten i samarbejde eller individuelt
- en stilling, som følger et årshjul og veksler imellem alsidighed i projekter og ”snuden i sporet”
- en arbejdsplads, hvor biodiversitet og grøn omstilling tænkes ind i alt nyt – vi opfylder pt. 38 pkt. ud af 49 for at være Grøn Kirkegård.
- plads til dit faglige præg på kirkegårdene og til faglig udvikling
- en arbejdsplads, hvor den sociale sammenhængskraft prioriteres
- fuldtidsstilling på 37 timer/uge i 1 år med mulighed for fastansættelse.
Beder og Malling Kirkegårde er to mellemstore bykirkegårde i det sydlige Aarhus Kommune.
Kirkerne har hver deres Menighedsråd og har en lang tradition bag sig for at samarbejde om fælles medarbejdere og aktiviteter. Vi er p.t. 17 kolleger, hvoraf 3 er præster.
Vi har et velfungerende og konstruktivt samarbejde på tværs af faggrupper og Menighedsråd og vi ønsker at du bidrager som en god kollega med godt humør, engagement og velvilje, men også til at understøtte afgrænsningen ml. vores forskelligartede roller og opgaver.
Når vi tæller dig med, er vi 4 fuldtids gartnere inkl. Kirkegårdsleder samt 1 i skånejob. Vi er en arbejdsplads der tager samfundsansvar og har derfor ofte praktikanter i jobprøvning.
Kirkegårdene får ros af brugere og besøgende for at være smukke, velholdte og rare at besøge og vi er optagede af at give plads til sorgen, glæden og naturens elementer. Beder Kirkegård har fået udarbejdet en udviklingsplan for fremtidens kirkegård og Malling Kirkegård står foran arbejdet med samme.
En vigtig ting for os er, at du har fornemmelse for mennesker i sorg, og har lyst til at være imødekommende og serviceminded overfor kirkegårdens brugere generelt samt at du er positivt indstillet overfor folkekirkens værdier og traditioner.
Vi vægter også at du:
- har en faglig uddannelse som gartner eller tilsvarende erfaring
- brænder for faget og vil sætte din faglighed i spil
- er selvstændig, ansvarsbevidst og en god kollega.
- har erfaring med brug af diverse el- og brændstofdrevne redskaber og -køretøjer
- har kendskab til Brandsoft kirkegårdssystem eller vilje til at få det
- it-færdigheder på brugerniveau
- har mulighed for at møde ind på begge kirkegårde efter behov
Kørekort: B Almindelig bil – gerne trailer/erhverv
Kom forbi til en snak og se kirkegårdene eller ring til kirkegårdsleder Henriette Thomasen tlf. 24 41 13 50 ved spørgsmål. Du finder os på Malling Kirkevej 1-3, 8340 Malling
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker ved Malling Menighedsråd, Malling Kirkevej 3, 8340 Malling
Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftalen for landbrugsmedhjælpere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere indgået mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F).
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Lønnen i nutidskroner udgør årligt for gartnere i Øvrige land: (trin 1) 333.927,60 kr. og (trin 2) 343.844,42 kr.
Lønnen i nutidskroner udgør årligt for gartneriarbejdere i Øvrige land: (trin 1) 296.342,65 kr. og (trin 2) 301.648,94 kr.
Der sker aflønning på timeløn, og efter 5 måneders uafbrudt ansættelse ved samme ansættelsesmyndighed er der overgang til månedslønsansættelse. Menighedsrådet vil foretage anciennitetsmæssig indplacering.
Stillingen er en helårsstilling.
Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning af sted. Opstart 7/4-2026
Send din ansøgning via Jobindex: https://www.jobindex.dk/c?t=h1636401&ctx=w
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MALLING MENIGHEDSRÅD, Malling Kirkevej, 8340 Malling
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e717e202-f260-4342-8921-0a2d1067a73b