BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I rollen som administrativ medarbejder vil du have ansvaret for at føre et kontrolinformationsregister over fysiske og juridiske personer, der har påført eller forsøgt at påføre det offentlige et samlet tab på mindst 100.000 kr. i form af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told og afgifter.
Dine spændende arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Modtagelse og klargøring af sager, fra bl.a. Skattestyrelsens straffesagsenheder
- Gennemlæsning af domme i skatte- og afgiftsstraffesager
- Undersøge om der opfyldes betingelser for at kunne optages i kontrolinformationsregistret - herunder opslag i Skattestyrelsens forskellige systemer
- Udfærdigelse af høringsskrivelser og afgørelser
- Journaliseringsarbejde ifm. sagsbehandlingen
- Vedligehold af selve registret, herunder nyregistrering og sletning fysiske og juridiske personer i databasen
Om dig
Vi ser gerne, at du har en relevant kontoruddannelse eller lignende erfaring fra en tidligere stilling og kan nikke genkendende til håndtering af sagsbehandling fra en offentlig organisation.
Det er en fordel, at du har kendskab til forvaltningslovens rammer, og derudover en generel grundlæggende forståelse og interesse for jura og lovgivning.
Derudover håber vi også, at du kan nikke genkendende til at du:
- Er en erfaren bruger af Office-pakken og Excel
- Har lysten til at lære fra dine kolleger, tilegne dig ny viden og desuden trives med at arbejde selvstændigt, når du er kommet ind i opgaven
- Trives med at have ansvar og har lyst til at tage ejerskab over dine opgaver
- Har erfaring med at arbejde med personfølsomme data
Kendskab til WorkZone, Skat Ligning, SAP, samt Restancesystemerne DMI og PSRM er en fordel, men ikke et krav.
Praktisk
Der er opstart hurtigst muligt og vikariatet forventes at vare til 1. juli 2024 med mulighed for forlængelse.
Arbejdstiden er mandag til fredag, 37 timer og indenfor normal kontortid.
Du vil arbejde hos Skattestyrelsen i 8270 Højbjerg
Timeløn er efter kvalifikationer og afdækkes nærmere i processen.
Da vi behandler ansøgningerne løbende, vil vi anbefale dig at ansøge hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MOMENT A/S, Vester Farimagsgade, 1606 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mit.moment.dk/jobmail/vis?id=53046
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890581